LUKKE HUL PÅ TROMMEHINDEN - INFORMATION OM MYRINGOPLASTIK

Ved hørenedsættelser skelner man mellem høretab forårsaget af sygdomme i trommehinden eller mellemøret, der forårsager lydledningshøretab, og sygdomme i det indre øre. Lydledningshøretab er typisk forårsaget at et hul på trommehinden, væske på mellemøret (se ovenfor) eller brud på knoglekæden der overfører lyden fra trommehinden til det indre øre efter infektioner, kraftige hovedtraumer eller kolesteatom (beneder).

Indre øre-sygdomme der giver hørenedsættelse er typisk støjskader, Menieres sygdom, arvelige hørenedsættelse, aldersbetingede hørenedsættelse og godartet knude på hørenerven. Disse hørenedsættelser behandles typisk med høreapparater. Lydledningshøretab kan i mange tilfælde genoprettes ved en operation. Ved hul på trommehinden tilbydes typisk en operation hvor man vil tilstræbe at lukke hullet. I de fleste tilfælde gøres dette i fuld bedøvelse. I sjældne tilfælde kan operationen tilbydes i lokal bedøvelse.

Et hul på trommehinden kan ud over hørenedsættelsen være årsag til gentagne infektioner og flåd. Især når der under badning kommer vand ind i mellemøret. Langvarige eller gentagne infektioner kan beskadige de små knogler i mellemøret der leder lyden fra trommehinden ind til det indre øre. Langvarige mellemøreproblemer kan medføre dannelsen af benæder også kaldet Kolesteatom. Det er hudskæl der hober sig op omkring et hul på trommehinden eller i en lomme i trommehinden der dannes ved langvarigt undertryk i mellemøret. Benæderen kan så langsomt ødelægge det knoglevæv, det kommer i kontakt med.

Det er vigtigt at du ikke har haft infektion og flåd fra øret i lang tid og mindst 3 måneder inden en eventuel operation. Hvorvidt operationen udmønter sig i det ønskede resultat er afhængig af at der ikke er infektion i øret på operationstidspunktet.

Når hullet på trommehinden lukkes bruges dit eget væv. Ofte anvendes en muskelhinde over øret som ny trommehinde.
Indgrebet foregår i fuld narkose. Vi har tilknyttet en speciallæge i anæstesiologi (narkoselæge), som kommer ca. 1 gang om ugen.

Før bedøvelse skal du/ barnet FASTE 6 timer uden mad og mælk. Indtil 2 timer før mødetid i klinikken, må du/ barnet drikke vand og klart saftevand.
Narkoselægen lægger en maske for din/ barnets næse og mund. Der gives først lattergas, som gør dig/barnet afslappet, hvorefter der gives den gas, som du/barnet falder i søvn af.

Selve indgrebet tager ca. 45 min.