REDUKTION AF NÆSEMUSLINGER - INFORMATION OM TURBINOPLASTIK
Næsemuslingerne er små knoglefremspring inde i næsen. De kan have betydning for luftpassagen gennem næsen.
Forud for en eventuel operation er det vigtig at man først har afprøvet medicinsk behandling – binyrebarkhomon næsespray.
En operation vil foregå i fuld bedøvelse. Vi har tilknyttet en speciallæge i anæstesiologi (narkoselæge), som kommer ca. 1 gang om ugen.
Før bedøvelse skal du FASTE 6 timer uden mad og mælk. Indtil 2 timer før mødetid i klinikken, må du drikke vand og klart saftevand. Narkoselægen lægger en maske for din næse og mund. Der gives først lattergas, som gør dig afslappet, hvorefter der gives den gas, som du falder i søvn af.
Operationen foregår gennem næsen og du får ingen synlige ar. Reduktionen af næsemuslingerne kan foregå både med en såkaldt el- koagulator hvor slimhinden reduceres når den “brændes” og kirurgisk. Hvilken type operation du skal have foretaget har du aftalt med lægen inden indgrebet. Formålet med operationen er at gøre dine næsemuslinger mindre og således forbedre vejrtrækningen gennem næsen.
Afhængig af hvilken type operation og om der har været blødning lægges komprimeret vat, såkaldte tamponader, i begge næsebor.
Såfremt dette sker skal tamponaderne igen fjernes på 1-2 dagen efter operationen. Du kan forvente gener fra næsen som hyppig skorpedannelse og perioder med tæthed i op til 2-3mdr efter operationen. Hvis der er gener fra næsen herefter eller du ikke er tilfreds med resultatet skal du kontakte klinikken.
Efter operationen og når eventuelle tamponader er fjernet vil vi typisk bede dig om at skylle næsen med saltvand i 2-3 uger og mindst 2 gange dagligt. Du kan finde opskriften til blandingen og råd her. Komplikationer til næseskillevægsoperationen er at der kan forekomme blødning. Det er normalt, at der kort efter operationen kommer en smule blod fra næsen, dette er ufarligt.
Skulle der efter hjemkomst komme kraftig næseblødning eller blodig opkast, kontaktes klinikken straks – og efter klinikkens åbningstid kontaktes ørelægen på det medgivne telefonnummer, eller Lægevagten/ Skadestuen.
Selve indgrebet tager ca. 15-20 min.