UDREDNING- OG BEHANDLINGSTILBUD

I klinikken varetager vi patienter med symptomer fra øre-, næse- og hals.

Der udføres på alle patienter en lægelig undersøgelse og vurdering. Ved behov kan der suppleres med øvrige undersøgelser, som udføres af klinikkens øvrige personale.

 

Klinikken tilbyder blandt andet udredning for

  • Mellemørebetændelse og forkølelse af ørerne.
  • Hals-og bihulebetændelser.
  • Udredning af tinnitus.
  • Udredning af hørenedsættelse.
  • Hørescreening af små børn ved hjælp af otoakustiske emissioner & børne audiometri.
  • Allergiudredning med priktest & lungefunktionsundersøgelse/spirometri.
  • Halsproblemer - herunder stemmeproblemer og mistanke om ondartethed.
  • Smerter i hoved og hals.
  • Udredning af snorken og søvnapnoe.
  • Udredning af svimmelhed og ansigtslammelser.

 

I klinikken udfører vi følgende operationer

I fuld bedøvelse udføres:

  • fjernelse af adenoide vegetationer (børnepolypper) og reduktion af svælgmandler.
  • reduktion af næsemuslinger
  • ilæggelse af dræn i trommehinden (tubulation af trommehinden) 
  • lukning af hul på trommehinden (myringoplastik) 
  • operation for brækket næse (reposition af næsefraktur)
  • klipning af tungebånd


I lokalbedøvelse udføres blandt andet:

  • biopsitagning fra øre-næse- halsområdet samt huden på hoved og hals. 
  • fjernelse af mindre hudtumorer på læber, i ansigt samt på hoved og hals 
  • biopsitagning fra tindingearterien 
  • fjernelse af drøblen (uvulectomi)
  • fjernelse af spytsten fra mundbunden 
  • klipning af kort tungebånd
  • reduktion af næsemuslinger

 

 

Hvis du ønsker høreapparat

 Der er grundlæggende 2 muligheder for at få høreapparat:

  1. Offentlig høreklinik i Aarhus
    Kræver henvisning fra ørelægen hvis du ikke tidligere har haft høreapparater. Høreapparatbehandlingen i det offentlige er altid gratis. Ventetiden kan ses på mitsygehusvalg.dk Har du tidligere haft høreapparat fra en offentlig høreklinik, og er der gået 4 år siden sidste høreapparatsbehandling, kan du blot kontakte den offentlige høreklinik.

     
  2. Købe høreapparatet med tilskud hos en af de private høreklinikker
    Hvis det er første gang du skal have høreapparat og ønsker at få det offentlige tilskud kræves der en henvisning fra ørelægen. Henvisningen udleveres til dig hos ørelægen og du tager den blot med til den private høreklinik. 
    Aktuelt (2021) er det offentlige tilskud 4159 kr for et apparat og 6537 for begge. Det er muligt at få yderligere tilskud fra Sygesikringen Danmark, Ældre Sagen og evt. kommunen. Den private høreklinik kan informere dig herom.

 

For begge muligheder gælder det at batterier, filtre, slanger og propper er gratis og at der er 4 års garanti. Ligesom du altid kan få gratis instruktion i apparatets brug, gratis afprøvning i en aftalt periode og gratis justering senere. Og det er altid muligt at kontakte Center for Hjælpemidler og Kommunikation  hvis der behov for vejledning eller andre hjælpemidler til hørehæmmede som teleslynge, forstærkertelefon, osv.

Ønsker du yderligere information kan du besøge høreforeningens eller sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Hvis du tidligere har fået høreapparat i en privat eller offentlig høreklinik skal der gå mindst 4 år før du kan få tilskud til et nyt.

 

Den private høreklinik Speciallægernes Høreklinik Store Torv 8, 8000 Aarhus, tlf. 86 12 09 96, er blandt andet ejet af flere øre-næse-hals læger og Øre Næse Hals klinikken, City Vest har et samarbejde med klinikken.