RECEPTFORNYELSE

 

Du kan her forny din faste medicin. Dog ikke vanedannende medicin. Hvis dine faste ordinationer ikke er tilgængelige, kontakt venligst sekretæren telefonisk. 

TIDSBESTILLING

 

Det er ikke muligt at bestille tider på hjemmesiden. Ved ønske om booking af tid, bedes du kontakte klinikken telefonisk på: 86250025. Henvisning fra egen læge er ikke påkrævet forud for tidsbestilling.

Via appen "Min Læge" kan du se dine tider ved speciallægen.

E-KONSULTATION

 

Det er ikke muligt at oprette en E-konsultation. Vi kan istedet kontaktes på følgende mail:

info@otolog-aarhus.dk

Vi gør opmærksom på, at dette ikke er en sikker mail (udelad derfor venligst personfølsomme data).

 

Flytning

Vi gør opmæksom på, at klinikken er flyttet til:

Olofs Palmes Allé 25 D st. tv

8200 Aarhus N

Åbningstider og telefonnummer er uændrede.

 

Forebyggelse af smitte

Vi anmoder om følgende med henblik på minimering af smitterisiko:

  • Mød til aftalt tid for at undgå unødigt ophold i venteværelset
  • Som udgangspunkt max. én ledsager (dette ikke gældende ved indgreb og operationer)
  • Brug gerne håndsprit ved ankomst til klinikken (står på skranken)

 

ÅBNINGSTIDER

Mandag         kl. 8.30 - 15.00

Tirsdag          kl. 8.30 - 16.15

Onsdag         kl. 8.30 - 15.00

Torsdag         kl. 8.30 - 15.00

Fredag          kl. 8.30 - 12.30

ALLERGI

Ved allergi, sker der en overreaktion i kroppens immunsystem, der danner antistoffer overfor f.eks. pollen, husstøvmider og pelsdyrhår og udløse allergiske reaktioner fra øjne, næse og lunger.

Vi tilbyder udredning for allergi og behandling inklusiv allergivaccination.

SØVNUDREDNING

Hvad er søvnapnø? Søvnapnø er en forstyrrelse af søvnkvaliteten, fremkaldt af gentagne kvælningsanfald (søvnapnøer) under søvn. Det ledsages af varierende grader af søvnighed/træthed. Totalt har ca. 4 % af mænd og 2 % af kvinder i 40-60 års alderen søvnapnø.

Vi tilbyder udredning for søvnapnø.

SVIMMELHED

Svimmelhed er et hyppigt symptom.

Det kan skyldes både synsproblemer, problemer i ørene, samt skader forskellige steder i nervesystemet.

Behandlingen skal rettes mod årsagen og vi tilbyder udredning af svimmelhed betinget af problemer i ørerne som f.eks. øresten og virus på balancenerven. 

 

SELVBETJENING. Her kan du booke en tid til konsultation ...

AFBUD

Husk at melde afbud

Hvis du bliver forhindret i at møde op til din planlagte aftale, er det vigtigt, at du kontakter klinikken og melder afbud hurtigst muligt, og senest dagen før den aftalte tid. Derved kan en anden patient få glæde af tiden, ligesom du selv kan få gavn af andre patienters afbudstider.

Derfor er det vigtigt at melde afbud 

Undlader du at melde afbud i tide, kan vi ikke tilbyde tiden til en anden, og tiden vil derfor være spildt. For at undgå dette, opkræver vi et udeblivelsesgebyr på 250 kr. ved udeblivelse uden rettidigt afbud. Ved udeblivelse fra en operationstid er gebyret 500 kr. Gebyret er ikke ment som en straf, men som en tilskyndelse til at huske at melde afbud i tide, så en anden kan få glæde af tiden. 

Sådan melder du afbud 

Du melder afbud ved at kontakte klinikken i telefonåbningstiden mandag til fredag kl. 8.30-10.30 på tlf. 86250025. Så kan du samtidig aftale en ny tid.

Hele døgnet kan du desuden indtale en besked om dit afbud på vores telefonsvarer. Husk at oplyse dit cpr-nummer samt hvilken tid, du melder afbud til.

 

FERIELUKKET

 

Klinikken holder vinterferie i uge 7.

TELEFONTIDER

 

Mandag – fredag kl. 8.30 – 10.30